torsdag den 26. oktober 2017

Det organiserede univers

AlleHelgen
Det mest karakteristiske i vort univers er for mig, at livet organiserer.
Det fremgår også af, at levende væsener kaldes organismer, samt at større indre enheder kaldes organer. I større perspektiv synes der at være tale om, at organismer indeholdes i større organismer. Babushka dukker inden i hinanden afspejler opfattelsen.

Organisering må hele tiden vedligeholdes. Ethvert nyt element må indpasses efter plan og regler. Beskadigede eller ubrugelige elementer må fjernes, evt. opløses. Ethvert ikke fuldt organiseret element udgør en 'støj'kilde.

Dette indebærer, at enhver levende organisme vidner om, at der bag organismen er mindst een aktiv organisator. Hvis den aktive organisering ophører, vil organismen sygne hen og dø. Eksistensen af organismer i vort univers er derfor et indirekte bevis for eksistensen af skaber(e).

Organisering foregår inden for grænser, ud fra en plan, efter bestemte regler og må nødvendigvis anskues ovenfra. Kun ved overblik kan der skabes den mest hensigtsmæssige organisation, som tilgodeser så vidt muligt alle hensyn og fungerer godt for helheden. På græsrods-niveau kan man ikke se behov i den modsatte ende af græsmarken eller bag buske og træer.
Det handler om rammer og struktur; 'skelettet' i opbygningen; ikke nødvendigvis om magtbeføjelser. Det modsatte er kaos - med ældre dansk sprog 'hulter til bulter'.

Rutinemæssig vedligeholdelse i univers og i de enkelte individer synes i meget høj grad at være styret af datamat-lignende systemer og programmer, hvad der gør organiseringen meget stabil, men kan føles stiv (pedantisk), hvis man kommer i konflikt med den. Ved uforudsete hændelser må organisatoren tage afgørelsen.

Systemet tåler meget dårligt fejl; blot få afvigelser fra reglerne kan skabe virvar hvad der giver anledning til indre konflikt og meget sandsynligt er årsag til former for indre destruktion. Et helt enkelt eksempel er flytning af møbler i et hjem, hvad der let kan give anledning til postyr.
Indre konflikt om organisering er måske hvad Jesus i NT kalder et 'hus i splid med sig selv', der ikke kan eksistere godt.

Det er for mig her nærliggende at sammenligne med kræft, hvor celler inden i en organisme breder sig på uønskede områder og skaber en slags indre borgerkrig.

Der er tydeligvis grænser for, hvor megen indre konflikt, der kan tåles, inden en organisme går i opløsning og ender i kaos.

Jeg mener vor kultur udviser en masse træk af elendighed, som kan skyldes sådanne indre konflikter, fordi der ikke handles i overensstemmelse med de organisatoriske regler. Gentagne kulturer på vor klode kan være bukket under af disse årsager. Nu mener jeg, at den primære anomali til disse kulturnedbrud og til øvrig elendighed er fundet.

Universet synes skabt med ønske om at give mulighed for masser af variation og frihed, men det har ikke været forudset, at nogen ville begynde at bruge friheden til næsten systematisk at desorganisere (destruere) andet liv.
Denne tendens til vildt overdreven destruktion (kræft i udvidet betydning) må begrænses.

 

Eksempler på desorganisering:

Oplagte eksempler er krig og terror, hvor der nedskydes eller lemlæstes i flæng med bomber, men der findes en masse andre former:
1. En skov nedbrændt eller ryddet med ødelæggelse af diversitet og fx erstattet af monokultur til palmeolie eller græs til kødkvæg.
2. Et bjerg sprængt i luften for at udtømme det for mineraler, hvorefter det efterlades som en ødemark.
2. Olieudvinding, hvor man er fuldstændig ligeglad med forurening og ødelæggelse af natur eller oprindeligt jordbrug.
4. Genmodificering hvor der uden hensyn til andre konsekvenser kun tænkes på at opnå noget, der fremmer salg af bestemte produkter.
5. Virus konstrueret til at genere eller skade andre individer.

Generelt er der vel tale om manglende overholdelse af grænser i forhold til andre levende væsener - ofte i forbindelse med ubegrænset begær efter penge - men årsagen kan også tilsyneladende være almindelig overdreven frustration vendt imod alt og alle.